Er en løbetræner pengene værd?

Mig og min online løbetræner.

Igennem en periode på 3-4 måneder havde jeg for 99 kr. om måneden en online løbetræner. Med online mener jeg en træner man ikke træner eller mødes fysisk med, men kun holder kontakten via nettet.

Igennem Løbeshop Training fik jeg en løbetræner, Milos Salaski. Milos havde løbet konkurrencer i over 15 år og havde trænererfaring med såvel begyndere som eliteløbere. Ud over at være OOB-træner var Milos serbisk landstræner.

Ud fra mine input, mit mål og hans erfaring så lavede han et løbetræning program som var tilpasset mine ønsker, forudsætninger og ikke mindst mål. Hver 4. uge planlagde han min træning for de kommende 4 uger, og ca. hver 2.. uge så kommunikerede vi sammen, for at sikre at jeg var på rette vej, og evt. var der behov for at tilpasse mit løbetræningsprogram. Jeg skulle igennem forløbet gennemføre tests, som skulle afspejle mit aktuelle niveau.

Jeg var uden tvivl glad for det som jeg fik hos Milos; men på den lange bane var det bare ikke nok for mig. Det er klart at for 99 kr. om måneden så er det også begrænset hvad han kan bruge af tid at lave individuel tilpasset træning – så på den måde hang pris og kvalitet hang sammen. Ikke at det skal forståes negativt.

Var det pengene værd?

Det korte svar er JA. Milos for mig gav mig det ekstra ift. at få sammensat et godt træningsprogram og samtidig så fik jeg ekstra motivation, da jeg følte et ansvar overfor min ham. Jeg ville jo gerne efterleve den træning som han havde sammensat, og bevise at jeg kunne gøre fremskridt. Ville han være ligeglad hvis jeg ikke fulgte det tilrettelagte program? Sandsynligvis nok 🙂

Jeg kunne måske ha’ fået det samme – eller måske bedre – andensteds. Det jeg manglede var at mine løbetræning blev kombineret med styrketræning – og den mulighed havde jeg ikke hos Løbeshop Træning, da det udelukkende var baseret på løbetræning. Men jeg fik det jeg forventede, så alt i alt positivt.

Der er masser at muligheder på nettet for at finde programmer tilrettelagt efter dit behov, hvad enten det er at starte med løb eller gennemføre et maraton. Det er også muligt at få sammensat programmer som mere eller mindre er tilpasset ens ønsker og mål. F.eks. tilbyder Hechmann Runnning et grundtræningsprogram for 99 kr. om måneden, hvor man kan vælge mellem 8 forskellige programmer.

Mere vil have mere

Efter sommerferien var jeg nødsaget til at holde 6 ugers løbepause pga. en lille skade; men jeg var som et løve i et bur.

Jeg kunne slet ikke vente med at komme igang med at løbe igen, så i slutningen af oktober startede jeg op med at løbe igen – den gang uden min vejledning fra Milos. Jeg fulgte blot et simpelt opstartsprogram. Nu 4 uger henne i mit løbeprogram har jeg besluttet at engagere mig med en ny løbetræner. Og denne gang går jeg all-in 🙂

De sidste par dage har jeg har skrevet lidt frem og tilbage med en ny løbetræner fra Haderslev, Daniel Sommerkorn, og vi har aftalt at mødes på lørdag. Jeg ser rigtig meget frem til hvad det kan give mig mere – ift. motivation, det rigtige løbeprogram for mig, styrketræning, etc.

Jeg har to hovedmål:

  • Få fastlagt et løbeprogram der har fokus på min skadeshistorik.
  • Løbe mit første halvmaraton i maj eller juni 2017.

Har du erfaring med løbetrænere? Har du overvejet at engagere dig med en? Hvad er dine erfaringer med løbeprogrammer eller løbetrænere? Skriv gerne en kommentar.

Jeg vil i nogle senere indlæg skrive om min erfaring med min nye løbetræner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.