“Nu skal det være! I år skal været året hvor jeg når de mål jeg har sat mig – koste hvad det vil”

Den tanke har strejfet mig flere gange i løbet af foråret, og jeg har haft en lille ufornuftig djævel der har kæmpet med den meget fornuftige engel om at planlægge mit løbe år. Skulle jeg tage de fornuftige og langsigtede disponeringer, eller følge mit hjerte og få flere halvmaraton på kontoen, velvidende at det måske kunne betyde flere skader.

Tror mange løber kender til fornemmelsen af at man bliver grebet af den gode træning – og ender med at overtræne, med skader til følge. Jeg ved ikke om jeg ligefrem har overtrænet, men skadet det har jeg været. 

Op til mit første – og hidtil eneste – halvmaraton sidste efterår, trænede jeg intenst efter Hechmanns løbeprincipper, og desværre med en tiltagende skinnebensbetændelse under optrapning. Jeg vidste godt det ikke var optimalt, men havde jo ikke trænet i månedsvis til denne ene begivenhed for blot at kaste håndklædet i ringen, så jeg trappede lidt ned på træningen mens skinnebetændelsen stod på.

Efter mit gennemførte halvmaraton holdt jeg en mindre løbepause, og begyndte både fysioterapi og fik fem shockwave behandlinger for at komme betændelsen til livs. Det hjælp langt hen af vejen, men flere måneder efter havde jeg stadig haft en ømhed som ikke er naturligt – og det var absolut ikke en del af planerne eller min løbskalender at jeg hele tiden skulle have en potentiel længerevarig skade i baghovedet. 

Med to potentielle halvmaraton i løbskalenderen i år, var jeg i et stort dilemma. Skulle jeg sætte mine ambitioner til side, og fokusere på at få et skadesfrit løbe år?

“Hvordan kan du overhovedet overveje det”, er der sikkert nogen der tænker, og det forstår jeg godt. 

Efter at jeg fra årets begyndelse gik all-in med en personlig løbetræner, er jeg nu nået dertil at jeg har forenet mig med at mine ambitioner om et løbe år med nye personlige rekorder ikke bliver indfriet; men til gengæld så finder jeg stor glæde i at have kontrol over min skinnebensbetændelse (og andre tidligere småskavanker), og sammen med en rigtig god fysioterapeut/osteopat har jeg fået sat fokus på kroppen som helhed, ikke at forcerer mit løb, gode og effektive øvelser og lade ambitionerne vente lidt.

Som min fys rigtig nok har sagt, så handler det om at flytte grænsen for hvornår jeg mærker til min ømhed/smerte. Hvor den for måneder siden kom ret hurtig på en løbetur og nærmeste konstant var til stede, så er jeg pt. der at jeg mærker meget lidt til det, og på min længste tur i år (18 kilometer), var symptomerne minimale. 

Så hvad er moralen?

Nogle gange bør man sætte sine mål lidt på stand-by og lade fornuften sejre – og det er lettere sagt end gjort. 

For mig har det ikke været let, da jeg også løber for at blive en bedre løber, og med et lavere ambitionsniveau i år så bliver jeg nødvendigvis ikke en bedre løber, en hurtigere løber; men fornøjelsen ved de ugentlige løbeture er stadig de samme – og det indfinder jeg mig med.

Jeg er har stadig de to halvmaraton jeg planlagde fra årets start, i løbskalenderen: BESTSELLER Aarhus City Halvmaraton og Copenhagen Half Marathon – og jeg glæder mig til at gennemføre dem begge, også uden at have ambitioner om personlige rekorder.

Så husk at nyde glæden ved løb, og lad den vare mange år. Lige meget hvilke mål du sætter dig fra årets start eller hvilke mål du sætter dig løbende, så lyt altid til kroppen og lad fornuften sejre.

Ha’ en fantastisk løbesommer – måske vi ses derude

Hvis du vil have opdateringen om nye indlæg, så følg min Facebook side eller følg mig på Instagram.


0 Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.