“Jeg-løber-ikke-løbeblog” – del 2

Nu må der godt snart ske noget!

Så gik der endnu en måned uden løb. Et eller andet sted er jeg også begyndt at vende mig til tanken om en hverdag uden løb. Ikke at jeg har opgivet at komme til at løbe igen, slet ikke; men jeg er nu gået ind i min tredje måned uden løb, og derfor bliver det under alle omstændigheder en opstart helt fra begyndelsen igen, når jeg – forhåbentlig – en gang i den nærmeste fremtid kommer til at løbe igen.

Tirsdag den 28. februar fik jeg foretaget en MR scanning af mit venstre knæ. På den ene side ønskede jeg at scanningen ikke skulle vise nogle skader; men omvendt kunne det også være nødvendig med en “defekt” for at kunne tage udgangspunkt i et eller andet for at komme videre.

I fredags fik jeg resultatet – og alt var OK. Ingen skader på menisk, korsbånd, ledbånd, etc. Så vidt så godt 🙂 Men hvad så nu?

Jeg havde en kort snak med min egen læge omkring hvilke muligheder jeg nu havde, og vi blev enige om at det kunne være en idé at finde en fysioterapeut med erfaringer med løbeskader, og jeg blev anbefalet en klinik i Fredericia som jeg nu har fået en tid hos på torsdag.

Jeg håber virkelig jeg snart kan få bugt med min knæskade, finde årsagen så jeg kan komme videre og få gang i mit løb igen. Jeg er dog stadig en smule skepsis, for hvad er det præcis der kan kurere min skade? Forhåbentlig finder fysioterapeuten ud af det. Jeg krydser fingre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.