Anmeldelse – Newline Imotion Warm Shirt

Føles dejlig og passer fantastisk.

Newline Imotion Warm Shirt er en med en blød og lækker løbetrøje i et dejligt strækbar materiale der sidder tæt på kroppen uden at genere. Indersiden af trøjen er fremstillet af et blødt fleece materiale, der giver en behagelig fornemmelse som sørger for at du holdes varm og tør, samtidig med at du slipper af med overskydende varme. Trøjen er med en høj hals med lynlås og passer bedst til de kølige dage.

Det bedste ved trøjen er pasformen og det bløde materiale. Trøjen passer mig perfekt, uden at sidde for tæt eller løs (de 10% elastan der er i materialet hjælper absolut til den gode pasform). Den høje hals (med lynlås) er meget funktionel, specielt når det er koldt og blæsende udenfor. Alt i alt en dejlig løbetrøje.

Detaljerne

Trøjen har en smal refleks stribe på ryggen og ifølge beskrivelsen og refleks foran – jeg ved bare ikke hvor det er 🙂 Siden trøjen er tiltænkt som mellemlag er der ikke nogle lommer. Jeg har brugt den både som mellemlag og yderste lag, og derfor kunne jeg godt have brugt en lille lomme.

Alt i alt så er jer ret vild med Newline Imotion Warm Shirt. Stoffet er blødt og dejligt.

Eftersom jeg kun har haft trøjen i to uger, så kan jeg ikke bedømme kvaliteten over tid, og hvordan den klarer sig efter mange ture i vaskemaskinen; men normalt så holder kvaliteten af Newline produkterne i lang tid. Hvis jeg endelig skulle nævne en lille negativ ting, så er designet en smule konservativ (min er grå), men trøjen findes også i andre farver.

Hvad er din erfaring med Newline løbetøj? Du er velkommen til at skrive en kommentar.


9 ud af 10 point


Link: Newline Imotion Warm Shirt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.