Ingen løb i 3 uger – og det stopper ikke her.
Nu hvor uge 4 i 2017 er startet, er jeg stadig i ikke-løbe-mode, pga. af mine knæproblemer. Det har dog ikke været tre uger på sofaen, med fredagsslik hver dag og masser af cola. I har istedet brugt tiden i det lokale motionscenter tre gange om ugen, for istedet at fokusere på styrketræning af mit knæ, ben og core.
Aftalen med min løbetræner og fysioterapeut er at lave tung knæ- og ben træning for at se om jeg kan træne knæ problemet væk.
Nu hvor vi er ved at gå ind i uge 4, har jeg allerede haft 9 træningssessioner med koncentreret knæ træning. Hvordan er fremskridt så: Helt ærligt, jeg ved det ikke.
De seneste 2 gange har jeg følt at knæ problemerne har været aftagende når jeg lavede øvelserne, men ømheden efterfølgende er stadig den sammen. Jeg ved, at jeg skal have tålmodighed, og tre uger løser nødvendigvis ikke mit knæ problem. Måske er 4 uger heller ikke nok, så måske skal jeg fortsætte med samme type træning – og intet løb – de næste 6-8 uger. Ikke hvad jeg havde håbet på for 4 uger siden. Den positive sideeffekt er at jeg kommer tilbage som en stærkere løber, med stærkere core og stærkere ben. Men gud fader hvor jeg savner mit løb
Jeg kunne jo liste en lille løbetur ind
Idag tog jeg mit løbetøj på, og gik en tur på 30 minutter. Bare det at have løbetøjet på føltes lidt som at være ude at løbe, og i et splitsekund legede jeg da også med tanken om at øge min hastighed, så min gang gik over i løb. Men jeg gjorde det ikke! Selvom jeg ikke har været i ikke-løbe-mode i tre uger nu, så kan jeg sagtens føle hvordan det må være at være skadet i månedsvis og savne det man nyder. Jeg savner mig løb.
Næste uge (uge 4) bliver også en uge i motionscentret med styrkeøvelser, og i starten af uge 5 skal jeg mødes med min fysioterapeut og beslutte næste skridt: Skal jeg fortsætte med mine øvelser, kan jeg starte mit løb op eller er vi nået dertil at knæet bør skannes. Det vil tiden vise.
Har du prøvet at være skadet? Hvordan klarede du den mentale udfordring, det er ligepludselig ikke at kunne gøre det man vil allermest nyder, nemlig løbe? Du er velkommen til at smide en kommentar.
God løbetur.