Fornemmelsen af at man bevæger sig ind i en periode hvor man er skadesfri, er en dejlig fornemmelse efter lang tid, hvor jeg kunne skrive "skadet løber" på mit visitkort.

September bød ligesom august på over 70 kilometer i løbeskoene, og der sneg så også nogle ture ind hvor distancen begyndte at bliver hæderlig – omkring de 10K. Det har været to gode måneder. Følelsen er dejlig – og nu skal der bare bygges langsomt på.

Nu er mit fokus på at fortsætte akillesseneøvelserne, så jeg fortsætter med at styrke mine akillessener, og forhåbentlig står med et endnu bedre (styrkemæssigt) grundlag for at kunne få et godt 2022 løbeår. Jeg trænger til at få et nummer på maven til nogle "rigtige" løb.